(+45) 64 48 14 77
  • english
  • deutsch

Campinghytter på Fyn

    Home / Campinghytter på Fyn
Undermenu

Campinghytter på Fyn

Der er bare noget helt særligt ved at holde en ferie på en campingplads. Glade mennesker, børn der leger og voksne, der hygger sig med hinanden. Og heldigvis behøver du ikke have hverken campingvogn eller telt for at nyde denne fantastiske ferieform. På Skovlund Camping kan du tage på en dejlig hytteferie i lige præcis den hytte, der passer din smag og dit budget.  

Hytteferie på Skovlund Camping

Vi har hele seks forskellige typer af hytter, der i både placering og indretning varierer, så der er noget til enhver smag. Vores nyeste hytter er de flotte og topmoderne luksushytter, som er special udviklet til Skovlund Camping. 

Hos Skovlund Camping bestemmer du helt selv, om din hytte ferie skal tilbringes i det rolige hjørne med træer og buske, eller om du hellere vil bo på den åbne plads, med den flotteste udsigt over havet.  Alle vores hytter ligger nemlig skønt placeret på campingpladsen og mange af dem ligger kun et stenkast fra legepladserne, vandlandet og receptionen.

Vores små campinghytter har plads til i alt fire personer, mens luksushytterne og vores hytter type 5 og 6 har plads til ialt seks personer.

Se vores hytter på Skovlund Camping

Luksus hytteferie på Fyn

På  Skovlund Camping er det brede program af campinghytter – senest udvidet fem ny-udviklede luksushytter, hvor der rigtig er kælet for indretningen.

I den 35 m2 store hytte er integreret en stor overdækket terrasse samt en altan, hvorfra du kan nyde solnedgangen over Båring Vig. Luksushytterne har plads til 6 personers og er udstyret med eget bad og toilet. Hytten er desuden indrettet med et stort lyst opholdsrum med køkken og spiseplads. I det veludstyrede køkken / opholdsrum finder du bl.a. en ”rigtig” ovn, opvaskemaskine og TV med DVD, så opholdet bliver rigtig komfortabelt. Opdelingen af sovepladser er et værelse med dobbeltseng, et værelse med to køjer samt en dejlig stor hems med to madrasser, der plejer at blive børnenes favoritplads under en hytteferie.

Priser og tilbud på hytteferie

Vælg din fortrukne hytte i oversigten til venstre og se tilbud her.
Book Online

 

Vores gæster mener

Vi har haft fem dage i hytte på Skovlund camping. Rigtig dejlig og børnevenlig plads. Skøn omliggende natur. Rigtig gode legepladser og mange af dem. Og godt poolområde til alle aldre. Pladsen er pæn og ren og velholdt. Søde folk i reception og kiosk. Vi kommer helt sikkert igen.
5 stjerner
Sigrid Lund
Vi ligger nu på 5.år på Skovlund Camping, og har fra dag ét kun haft gode oplevelser. Man mødes fra værtsparrets side, altid med venlighed og smil. Faciliteterne er I top. Her er alidt rent og pænt, selv efter dansk sommerregn som til tider kan have sine udfordringer . Når man går en tur på pladsen, mødes man af glade børn rundt omkring på legepladserne og hvin fra poolen, når den er åben. Men trækker man lidt tilbage på pladsen, finder man ro. Og udsigten over vandet, ja den bliver man aldrig træt af . Vi kan kun på det varmeste anbefale pladsen til andre gæster
5 stjerner
Annette
Lækker plads hvor man føler at der er styr på tingene og gæstfrihed :-) fantastisk lækre sanitetsbygninger hele døgnet. Fint pool område med fin mulighed for hele familien, og cafe/grill lige udenfor. Vi har denne sommer besøgt 3 campingpladser på fyn en med 3 stjerner - en med 5 stjerner og denne med 4 stjerner. Der vil skovlund camping uden tvivl vinde som den bedste plads vi har prøvet!!!
5 stjerner
Tanya